Dans dig glad..
Bachata
Den sensuelle dans
Bachata og stilarterne
En rytmisk og lækker pardans, som oprindeligt udsprang på den Dominikanske Republik i Caribien men som har udviklet sig over flere omgange, siden den spredte sig til resten af verden. Der tales i dag derfor om stilarterne: Bachata Urban/Fusion, Bachata Sensual, Bachata-Zouk, eller den oprindelige Dominikanske Bachata.
Bachata var for op til ca. år 2017 Salsaens lillesøster. Efter Bachata Fusion og endnu mere efter Bachata Sensual stilarten udviklede sig, er den over de senere år eksploderet verden over og er nu blevet super populær blandt danskerne. Dansen er en kombination af kropskontakt, nærvær, sensualitet, leg og musikalitet. Den er langsommere end Salsa (medmindre man danser Dominikansk Bachata, som typisk er hurtig).
Bachata skifter mellem at danse i åben danse position, til lidt tættere og indimellem helt tæt på sin dansepartner.
Bachata Sensual blev udviklet i Andalusien i Spanien af Korke & Judith. Derfor kommer de fleste professionelle Bachata Sensual dansere fra netop Spanien. I Bachata Sensual vælger manden at skifte placering med kvinden i åbne, dynamiske trin og føre i mere cirkulære mønstre, for så indimellem at gå ind i tætte kombinationer. Der føres med en god ramme, når man er i dansefatning, og med en god spænding/kontakt i fingrene ved mere åbne kombinationer. Der leges ofte med rytmeskift i trin og kropsbevægelser, der føres efter musikken. I Bachata Sensual krydres dansen indimellem med diverse kropsbevægelser såsom bodyrolls, waves (bølger), head og hip-rolls, samt krops isoleringer. Der er lånt elementer fra andre danse: Zouk, Kizomba og Salsa (Crossbod
Bachata Sensual/Bachata Fusion
Når du danser Bachata hos Salsabine Dance Studio, starter du på et begynderhold med at lære de grundlæggende dansemønstre (en blanding af Bachata Urban/Fusion og Bachata Sensual, IKKE den nyeste Bachata-Zouk) og lækre kombinationer i åben eller delvist lukket position at kende, så du kan danse Bachata med hvem som helst på det sociale dansegulv Gradvist og typisk på level2 bliver du introduceret til de mere tætte og sensuelle bevægelser, når du er blevet mere fortrolig med dansen, med hinanden og har teknikkerne på plads.