Sabine er den oprindelige stifter og leder af Salsabine Dance Studio, som har eksisteret siden 2005. I 2022 blev den ugentlige danseundervisning overdraget til Salsabine Danseforening. Sabine er stadig hoved-instruktør, administrator og inspirations kilde.
Sabine er ud af en familie med egen danseskole – Gottliebsen Danseinstitut, som lå på Falkoner Allé, Frederiksberg, ejet af Sabine’s oldemoster Johanne Gottliebsen. Som barn, teenager og ung dansede Sabine børnedans, jazzballet, hip-hop, streetdance og lignende genrer.
I 1999 startede hun til Salsa og danser i dag alle Salsa stilarter (L.A.Style/On1, Mambo/N.Y.style On2, Cubansk Salsa, Rueda de Casino og Cubansk Son) samt Bachata Fusion og Bachata Sensual. Samt mange andre danse fra Salsa gulvene: Cha-Cha-Cha, Pachanga, Reggaeton, Merengue, Kizomba, Zouk mm. I 2010 blev Sabine også uddannet certificeret Zumba intruktør.
Sabine har igennem sin Salsa karriere vundet både guld og sølvmedaljer i danske og skandinaviske Salsa og Bachata mesterskaber. Og samarbejdet med firmaer som Running Dinner (dating site), Salsa Latina (Danmarks største salsa forening), Rigshospitalet, fitness centre, Københavns Karneval og Københavns Kommune. Hun har også deltaget i diverse TV og radio-programmer samt magasiner.
Hendes uddannelse & viden indenfor Salsa og Bachata bunder i talrige udlandsrejser, som inkluderer dansetimer hos verdens dygtigste & mest anerkendte instruktører indenfor disse danse fra bl.a. USA, Italien, Spanien, Frankrig, Puerto Rico, Cuba, England og Australien. Både på deres egne danseskoler og på utallige Salsa & Bachata kongresser over hele Europa. Derudover har hun besøgt Salsa klubber i store dele af verden og rejst til Puerto Rico (Caribien) for at udforske Salsa musikkens rødder.